Har du mistet en kær?
Når man har mistet en nær pårørende, så kan det være en støtte at tale med mennesker, som har oplevet det samme som en selv. Det kan man gøre i en sorggruppe. Sorggrupper i folkekirken er ikke et terapi- eller behandlingstilbud, men en mulighed for at finde støtte i den svære tid, som følger efter tabet af en nærtstående slægtning eller ven.
Tilbud om sorggruppe
Kirkerne i Køge Kommune har en sorggruppe, hvor man mødes og taler åbent om sorgen over tabet af et menneske, som stod en nær. Når man mister en, man har kær, så forandres livet og hverdagen. I en periode kan det føles som om, at livet er gået i stykker og måske ikke er værd at leve.
At sørge er en meget lang og personlig proces. Det er naturligt at sørge over et tab og det er naturligt, at sorgen tager tid og kræfter.
Hvad kan sorggruppen tilbyde?
Sorggruppen er et fortroligt sted, hvor man møder andre, som har mistet. Her er der mulighed for at tale om svære følelser, lytte til andre, som er i samme situation og dele erfaringer og minder.
Sorggruppen kan være et fristed, hvor man møder mennesker, der lytter med forståelse, og som kender til sorgen og savnet. Det kan være en hjælp til at komme igennem en svær tid i fællesskab med andre. Enhver, som har mistet, er velkommen til at henvende sig.

Kontakt
Der starter løbende sorggrupper for voksne op.
Kontakt følgende sognepræster for nærmere info:
Signe Asbirk
Sognepræst i Køge Kirke
Telefon: 2485 5055
Mail: sia@km.dk
Linda Ishøj Frederiksen
Sygehus- og sognepræst, på SUH Køge og i Højelse-Lellinge Pastorat
Telefon: 5185 5936
Mail: lif@km.dk
Maria Brink Hesel
Sognepræst i Bjæverskov-Vollerslev-Gørslev-Lidemark Pastorat
Telefon 2330 2282
Mail: mbh@km.dk