Vil du være frivillig på familiefestival?

Vil du være frivillig på familiefestival?

Vil du være frivillig på familiefestival?

# Nyheder

Vil du være frivillig på familiefestival?

Bliv frivillig til Kirkerne i Køge Kommunes familiefestival STJERNESTUNDER den 9. og 10. august 2025 på Lillesyd i Herfølge

Alle kirkerne i Køge Kommune er gået sammen med LilleSyd Friskole om at lave en festival for familier med musik, babysalmesang, krea, familiekor, pilgrimsvandring, hoppeborge, lege, bål og meget mere. Skolen stiller op med frivillige, men kirkerne har også brug for en række frivillige til både små og store opgaver. Derfor håber planlægningsgruppen, at du som medlem af folkekirken har lyst til at give nogle timer af din tid denne weekend - og til gengæld få en herlig oplevelse. 

Vi efterlyser folk til:

Opgaver for ”stærke mænd/kvinder” og store spejdere:

  • Hjælp til aflæsning (den 8. aug.) og pålæsning (den 10.8) af festivaltelte og hoppeborge fra lastbil
  • Overnatning på teltpladsen natten mellem den 9. og 10. august
  • Færdselsregulering (lørdag 9.30-17 og søndag 10-15)

 Opgaver for venlige ”bedster” eller andre:

  • Indretningen af teltene fredag eftermiddag/aften
  • Uddeling af gratis is fra ishuset (lørdag 11-15 og søndag 10-14)
  • Hjælp til brød og pølseristning ved bålpladser
  • Hjælp til oprydning på teltpladsen og som vejvisere til stationer
  • En hjælpende hånd til workshopledere i de enkelte festtelte (oprydning, ommøblering etc.)
  • ”Runnere” for festivalledelsen

Som frivillig, hvor der arbejdes med børn, skal man være villig til at at oplyse navn, adresse og cpr-nummer, idet der er krav om børneattest. 

Vil du være med, så send en mail til sognepræst Anita Hansen Engdahl på aen@km.dk, eller en sms på telefon 2180 4055.

Vi håber, du vil være med til at skabe STJERNESTUNDER for børn og deres voksne i hele Køge Kommune.

Du vil måske også kunne lide...