
07/08/2025 0 Kommentarer
Køge-præst skal løse nye opgaver
Køge-præst skal løse nye opgaver
# Nyheder

Køge-præst skal løse nye opgaver
Sognepræst Søren Voigt Juhl siger farvel til Køge Kirke det næste år, fordi han har sagt ja til at yde bistand i en række andre sogne, hvor der er brug for en ekstra hånd
Fra 1. september 2025 har sognepræst i Køge Kirke, Søren Voigt Juhl, sagt ja til at yde bistand i en række sogne i Køge Provsti, hvor der er brug for bistand fra en ekstra præst.
Efter indstilling fra provst i Køge Provsti Jens Elkjær Petersen har biskop over Roskilde Stift Ulla Thorbjørn Hansen derfor besluttet, at sognepræst Søren Voigt Juhl midlertidigt får ændret sit embede som sognepræst i Køge Kirke.
Det næste år vil han i stedet fungere som ekstra præst ved kirkerne i Højelse-Ølby-Lellinge Pastorat samt i Borup-Kimmerslev-Nørre Dalby Pastorat. Han har i forvejen betjent Ejby Kirke, hvilket han vil fortsætte med.
Provst Jens Elkjær Petersen har ønsket en lokal og erfaren præst til opgaven og glæder sig derfor over, at Søren Voigt Juhl har takket ja. Hans stilling i Køge Kirke vil blive dækket af vikar.
Kommentarer