17/11/2026 0 Kommentarer
Julebudskabet tænder lys i vores mørke
Julebudskabet tænder lys i vores mørke
# Julehistorier

Julebudskabet tænder lys i vores mørke
Julesorgen kan ramme os alle, lyder det fra præst i Ejby Kirke, Kim Gilling Hansen. Når livet svigter og ramler, kan vi finde trøst i julens budskab om lyset, der aldrig overvindes af mørket. Et lys, vi kan læne os ind i, hvis vi ikke kan finde mening i vores ydre omstændigheder
Julen er varmen og kulden. Jeg hælder glögg op. Og pynter i stuen. Føler mig lidt øm om hjertet. Men det blir lindret. Når lysene bærer det.
Sådan synger den danske sangerinde Fallulah i en helt nyskrevet julesang. Og spørger man præst Kim Gilling Hansen, er det netop det centrale ved julen: At der en mørk nat i en kold stald i den mellemøstlige by Betlehem for mere end 2000 år siden kom et lys til verden. Et lys, der aldrig slukkes. Heller ikke, når hjertet er ømt eller måske ligefrem knust.
”Når alt svigter og ramler, er der trøst at hente i det lys,” siger Kim Gilling Hansen og peger op på den 400 år gamle prædikestol i Ejby Kirke, hvor han er præst. Herfra har julebudskabet lydt i generationer, og når Kim Gilling Hansen træder op på den og prædiker juleaften, er omdrejningspunktet altid, at julenat blev verden givet et lys, der overvinder mørket.
”Vi har brug for at høre om det lys. Vi skal bare finde vores telefoner frem, så bliver vi konfronteret med mørket i verden. Vi læser om konflikt, krig og død. Og vi kan alle blive ramt af sygdom, dødsfald og skilsmisser. I nyhederne hører vi i tiden også om mange børn og unge, der rammes af skolevægring.”
Kim Gilling Hansen har også selv oplevet, at livet slog knuder. Første gang, da forældrene blev skilt. Han var teenager, og med bruddet blev der slået skår i den barnlige glæde, som han forbandt julen med.
”Så opstår spørgsmålet om, hvor man skal være henne, og hvem, der skal være sammen med hvem? Det er der mange, der oplever. Mange står med de her rotationer, når de er blevet skilt eller lever i sammenbragte familier.”
Da Kim Gilling Hansen var i begyndelsen af sine tyvere, oplevede han igen, at livet slog knuder.
”Jeg anede ikke, hvordan jeg passede ind i den her verden. Jeg kunne ikke se mig selv med villa, Volvo og vovhund. Jeg havde en eksistentiel krise med 180 kilometer i timen, og jeg så på mine jævnaldrende, og hvordan deres liv var ved at tage form, mens jeg selv var gået i stå. Der, hvor de andre unge mennesker var, kunne jeg ikke finde ud af at færdes. Det føltes som om, jeg vandrede i et mørkets land,” siger han.
Når han ser tilbage på de år af sit liv, står det klart for ham, at han manglede en åndelig dimension i sit liv.
”Det lys, der kom til verden julenat, blev min redningskrans og har været det lige siden.”
Det lå ellers ikke lige for. Kim Gilling Hansen var nemlig ikke vant til kirkegang hjemmefra, og i sine teenageår betegnede han sig selv som ateist. Første gang han for alvor stiftede bekendtskab med kristendommen var på et ophold på den grundtvigske højskole Vallekilde, hvor kristendommen var en naturlig referenceramme i både undervisning og sang fra Højskolesangbogen. Det plantede noget i ham, der først for alvor spirede en håndfuld år senere, da hans søster tog ham med på et terapikursus.
”Hun havde en baby, og bad mig tage med på kurset og passe den lille. Jeg var jo ikke i gang med noget, så det kunne jeg godt gøre.”
Det blev et vendepunkt for ham. Han oplevede, at han skulle være noget for nogen, og han endte med at deltage i kurset, hvor han lærte sig selv bedre at kende.
”Kurset blev ledt af amerikanske terapeuter, der havde en åben og rummende tilgang til det spirituelle i bred forstand. Så den åndelige længsel, jeg havde, fik jeg pludselig et sprog for.”
På kurset mødte han også Pia, der siden blev hans hustru. Sammen stiftede de familie, og Kim Gilling Hansen besluttede sig for, at han måtte tage et job, der gjorde ham i stand til at forsørge sin familie, og han fik en stilling, hvor han arbejdede med IT. Men efter et år stod det klart for ham, at han ikke havde fundet sin rette hylde.
”Kristendommens budskab om lys i mørket var blevet et stativ for mit liv. Et stativ, som jeg ville ønske, at mange flere havde. Jeg oplevede et kald til at fortælle andre om Guds kærlighed og lys, som jeg selv havde erfaret, så jeg besluttede mig for at læse teologi og blive præst.”
Derfor er julens budskab om lyset, der kommer til verden julenat, også et budskab, som ligger Kim Gilling Hansen på sinde. Han fremhæver en passage fra Esajas Bog i Bibelen. Esajas var en profet på gammeltestamentlig tid, der forudsagde Jesu fødsel. Derfor læser man i tiden frem mod jul flere tekster fra Esajas Bog i kirken, og de ord, som Kim Gilling Hansen holder af, er netop en forudsigelse af Jesu fødsel: Det folk, der vandrer i mørket, skal se et stort lys, lyset skinner for dem, der bor i mørkets land.
”Jeg har selv oplevet at vandre i mørkets land, og Esajas skrev oprindeligt sine ord til et folk, der var besat og havde mistet rigtig meget. Så julens budskab er til alle. Hvis du er fyldt af en barnlig glæde, så forstørres denne glæde og får en dybde. Hvis du har det svært eller er i sorg, så flyder glæden over juleaften, en glæde, der er uendeligt meget større, end vi kan forestille os.”
Juleaften, siger Kim Gilling Hansen, er vi inviteret til at lade os smitte af denne glæde.
”Hvis vi oplever et fravær af glæde og lys i vores liv, kan vi hente trøst i det lys, som kom til verden julenat, og vi kan lade os smitte af børnenes glæde, når de leger eller begejstret åbner gaver.”
Han sætter lidt flere ord på den glæde og det lys, der flyder over juleaften.
”Gud blev menneske julenat, så vi kan finde hjem, så vi kan blive dem, vi er skabt til at være. Vi er født ind i en verden med mørke, krig og ufred, hvor vi nemt kan glemme, hvem vi selv er, og hvem Gud er. Gud har skabt os i sit billede, men vi farer ofte vild og har svært ved at blive i kærligheden og lyset.”
Han peger på, at Gud kom til verden som en lille skrøbelig baby, ikke som en rig, stærk og mægtig mand, og netop i mødet med den nyfødte, kan langt de fleste mennesker få øje på, hvor smukt og godt et menneske kan være.
”Når vi finder hjem og forstår, at vi er elskede og ønskede og mere end bare kød og knogler, så bliver glæden uafhængig af vores ydre omstændigheder. Den kan fødes i os uafhæng-
ig af, hvad vi står i af udfordringer og sorger.”
Kim Gilling Hansen minder om, at juleevangeliet om barnet i krybben, der fødes julenat, udspiller sig midt i en besættelsestid – og at Jesus fødes af en ung, fattig kvinde i en stald.
”Hele julens budskab er viklet sammen med et folks skæbne, et folk, der var besat og havde mistet uendeligt meget. De kendte også til sorg og tab.”
Salmedigteren Grundtvig, fortæller Kim Gilling Hansen, opfandt tilbage i 1824 begrebet julesorg, der indfanger den følelse, som vi mennesker kan rammes af i julen, hvis vi oplever, at livet slår knuder. Begrebet optræder i salmen Velkommen igen, Guds engle små, hvor vi hører om engle med dejlige solskinsklæder på, der kommer til jordens skyggedale, og i salmens sidste vers beder Grundtvig til, at Gud må slukke julesorgen.
”Julesorgen kan ramme os alle, men julens budskab er netop det gode budskab om et stort lys, der skinner for dem, der bor i mørkets land. Det lys kan vi læne os ind i, hvis vi ikke kan finde mening i det ydre.”
Kommentarer